Skagens Museum: Tirsdag-søndag kl. 10.00-17.00. 19.-25. samt 31. december: Lukket. 26.-30. december: Dagligt kl. 10.00-17.00.
Drachmanns Hus: Lukket i december måned, undtagen d. 26. december, hvor der er åbent kl. 11.00-15.00. Særåbning kan arrangeres.
Lokalsamlingen i Skagen: Hver onsdag kl. 12.00-16.00 og hver torsdag kl. 14.00-18.00. Undtagen jul og nytår.
Skagen By- og Egnsmuseum: Alle hverdage kl. 11.00-15.00. Lukket fra 19. december 2011 – 2. januar 2012.
Skagens Bamsemuseum: Onsdag – søndag kl. 11.00-15.00 indtil 23. december.
Skagen Rådhus, Sct. Laurentii Vej 87, Skagen: Juleudstilling. Den Kommunale Kunstforening har traditionen tro juleudstilling med lokale kunstnere. I år kan følgende opleves: Line Pawelczyk – maleri, Yvonne Larsen – filt og De Skæve kurves klub (Birgit Hansen, Bente Nielsen, Grethe Justesen, Grethe Kristoffersen, Grethe Diget, Henriette Friis og Yvonne Larsen) – pileflet. Udstillingen kan ses i Rådhusets åbningstid frem til 23. december. Åbningstider: Man.-ons. Kl. 10-15, tors. Kl. 10-17 & fre. Kl. 10-14.
Skagens Museum, Brøndumsvej 4, Skagen: Særudstilling. ”TIL LÅNS - Mesterværker fra Ribe Kunstmuseum og Den Hirschsprungske Samling”. Værkerne på udstillingen er alle lavet af skagensmalerne, og de vises i en smuk ophængning sammen med nogle af Skagens Museums egne mesterværker. Med andre ord byder udstillingen på nogle af de fantastiske malerier, som skagensmalerne har lavet, og for første gang i mange år får publikum mulighed for at se disse billeder samlet på et sted. Det drejer sig bl.a. om et af Michael Anchers absolutte hovedværker ”En barnedåb” fra 1883/88, der tilhører Ribe Kunstmuseum. Maleriet lånes stort set aldrig ud længere, da det er et af de billeder, som publikum forventer at se i Ribe, så det er helt fantastisk, at Skagens Museum har fået lov til at låne det. Desuden vises Anna Anchers hovedværk ”Pigen i køkkenet” fra 1883/86, som Skagens Museum selv ejer en skitse til, Viggo Johansens stemningsfulde billede ”Glade jul” fra 1891 samt flere andre fantastiske værker. Lånene fra Den Hirschsprungske Samling er kommet i stand, fordi museet fra november 2011 til april næste år selv viser en stor udstilling med værker af P.S. Krøyer, der fylder det meste af museet. Derfor ville Den Hirschsprungske Samling gerne låne nogle af de mesterværker ud, som normalt kun meget sjældent forlader deres plads i København.
Skagens Museum, Brøndumsvej 4, Skagen: Særudstilling. ”Brøndums Spisesal. Til tak for glade dage”. På Skagens Museum findes et rum, der ikke ligner en typisk udstillingssal på et museum, men snarere minder om noget, der stammer fra et privat hjem og så dog alligevel. For det er et forholdsvis stort rum, og alene i kraft af sin størrelse ligner det en fornem stue, reserveret til særlige lejligheder. Hvis man ikke kender historien om salen må man undres – hvorfor er væggene beklædt med træpaneler, hvori en hel del malerier er indfældet, og hvem er alle de personer, der er portrætteret i den frise, der løber hele vejen rundt langs loftet? Rummet kaldes for Brøndums spisesal, og den har ikke altid været en del af Skagens Museum, men har sin oprindelse i det vel nok mest berømte hotel i Skagen – Brøndums Hotel. Brøndums spisesal var det sted, hvor skagensmalerne samledes og som tak for den venlighed, som de blev mødt med af kroværten Degn Brøndum og hans familie, udsmykkede de spisesalen med malerier og portrætter. Spisesalen et enestående eksempel på, hvordan kunstnere i flere europæiske og amerikanske kunstnerkolonier udsmykkede et rum på den kro eller det hotel, der var centrum for deres fællesskab. Den er en af de ganske få spisesale i Europa, der stadigvæk eksisterer i sin helhed, hvilket gør den unik og betydningsfuld. Ikke kun for (kunst)historien om skagensmalerne men også for fortællingen om en væsentlig periode i den vestlige verdens kunst- og kulturhistorie. Museumsinspektør på Skagens Museum Mette Bøgh Jensen har de sidste år beskæftiget sig med salens historie, og har skrevet bogen ”Brøndums spisesal. Til tak for glade”, som udkommer den 30. november. I den anledning viser Skagens Museum en udstilling om spisesalen og dens tilblivelse. På udstillingen vises bl.a. nogle af Ulrik Plesners tegninger og grundplaner af Brøndums Hotel og spisesalen, portrætter og malerier der tidligere har hængt i spisesalen, men ikke længere gør det, historiske fotografier (fotostater), hvor man kan se hvordan spisesalen tidligere har set ud samt malerier, hvor forskellige kunstnere har malet interiøret i spisesalen. Foruden værker fra Skagens Museums egen samling er der malerier fra Michael og Anna Anchers Hus.
Galleri Bo, Havnevej 10, Skagen:Galleri Bo udstiller kunst fra hele verden. Faste udstillere er Mariann Byrdal - glas, Hanne Munk Kure - raku/keramik, Yianni Souvatzoglou - bronze, malerier af bl.a. Maibrit Bo, Lars Kristian Hansen, Gagik Manoukian, Pia Hørlyck og Jarl Andersen plus mange flere. Åbningstider: Fredag kl. 13.00-17.00 og lørdag kl. 10.00-13.00 eller ring for aftale på tlf. 40 30 51 01. Hjemmeside: www.galleribo.dk Mail: info@galleribo.dk
Kunststuen, Sct. Laurentii Vej 64, Skagen: Kom og se et nyt og spændende kunsthåndværk, hvor rav og stearin er sat sammen til unikke fyrfadslamper. Lampen smelter ikke, da strålevarmen stiger lige op. Kig ind til kunstneren og få en hyggelig snak. Åbent hele året, men ikke alle dage. Se opslag på døren. Telefon: 62 50 10 40. www.kunststuen.dk
Skagen Glasværksted, Sct. Laurentii Vej 95, Skagen: Arbejdende glasværksted med udstilling og salg. Åbningstider: Mandag & Fredag Kl. 10.00-17.00. Lørdag kl. 10.00-14.00. Eller ring for aftale på telefon: 98 44 60 50.
Glaspusterblæser, Sct. Laurentii Vej 29, Skagen: Spændende udstilling af Grete-Lis og Niels Chr. Olesens glaskunst. Åbningstider: Fredag kl. 13.00-17.00 & Lørdag kl. 10.00-13.00. eller ring for aftale på telefon: 98 44 58 75.
Ulla Egholm, Carl Johansensvej 29, Skagen: Ulla arbejder med billeder og skulpturer i glas og raku som ofte er sammensat af glas, keramik, metal og fundne “skatte”. Værksted og udstilling har åben hele året, dog med skiftende åbningstider. Telefon: 26 23 54 16. www.skagen-glaskunst.dk
Susanne Lanng, Niels Ottesensvej 5, Gl. Skagen: Smykker i Gl. Skagen v/ Susanne Lanng. Arbejdende værksted og udstilling af smykker i hjertet af Gl. Skagen - 150m fra Solnedgangs-pladsen - i gammelt lyserødt fiskerhus. Der er åbent hele året - dog med skiftende åbningstider - eller ring for aftale på telefon 98 44 33 60. Se mere på hjemmesiden: www.lanng.dk
Galleri Hesselholt, Hulsigvej 19, Hulsig: Design – Kunsthåndværk – Gaver. Skiftende separatudstillinger i galleriet. Åbningstider: 1.-22. december: dagligt kl. 10.00-17.30. 23.+ 27.-30. december: dagligt kl. 11.00-16.00. Besøg også vores hjemmeside på www.galleri-hesselholt.dk
Julestue hos KFUM spejderne i Spejderhuset, Markvej 62: 3. & 4. + 10. & 11. december kl. 13.00-17.00. Salg af juledekorationer og masser af juleting lavet af Nissebanden samt naturligvis salg af juletræer. Der er gratis kaffe og der kan købes friskbagte vafler. Endvidere salg af 1000 friskskovede juletræer på hverdage kl. 14.00-17.00 samt lørdag & søndag kl. 10.00-17.00. Rødgran, Normansgran & Nobilis samt pyntegran i bundter. Vi kan spidse roden så den passer i fod – vi har billige juletræsfødder – vi kan nette træet så det er let at have med samt køre det hjem for dig mod betaling.